Ljudmila Vodopic

Kunstner Ljudmila Vodopic kunst og malerier

Født: Sarajevo, Bosnien 1969

Atelier: Vejle, Danmark

Kunstnerbiografi

Ljudmila Vodopic er født i 1969 i Sarajevo, Bosnien. Hun flyttede i 2005 til Danmark i forbindelse med konflikten i Sarajevo, hvor hun dengang boede, da konflikten brød løs. Ljudmila er nu bosat i Vejle, hvor hun bor med sin familie.

Ljudmila er fuldtidskunstner med eget atelier og kursusvirksomhed, hvor hun underviser elever på skiftende hold. Hun har udstillet på mange gallerier, kunstforeninger, kulturhuse, offentlige og private institutioner i Danmark og Europa. 

Ljudmilas kunst bærer præg af hendes helt egen og unikke stil. Man er ikke i tvivl om kunstneren, når man ser et af hendes værker.

"Jeg har malet og tegnet så længe jeg kan huske. Min verden er farver og linier. Jeg arbejder med mange forskellige materialer: olie, papir, kridt, akryl, kul, tusch – alle materialer som fanger min nysgerrighed.

Det jeg maler er en refleksion af min virkelighed, som kunstner og som kvinde. Inspirationen kommer mange steder fra: en drøm, et barn, bøger, en film eller et sted som måske virker bekendt, selvom jeg aldrig har været der.

Jeg holder meget af farvekompositioner på store lærreder, farver som mødes og blander sig, efterladende sig overgange og kanter, som skaber egne imaginære verdener. Dette appellerer ikke blot til forståelsen, men snarere til at se, sanse og fornemme. En enkelt linje kan være en vej til mit indre og ikke mindst til min omverden".
− Ljudmila Vodopic

Uddannelse

1991
Uddannet journalist, Sarajevo, BA

1989 − 1991
Udannet på kunstskole, grafisk linje, Sarajevo, BA

Udstillinger

2021
GALLERI FUSION, Aarhus, DK
Dansk Kunstgalleri, Vejle, DK
Voigt Fine Art, Esbjerg, DK

2019
Påskeudstilling i Mølholm Sognehus, Vejle, DK

2014
Udstilling, New York, USA

2013
Udstilling, Milan, IT

2012 −
Voigt Fine Art, Esbjerg, DK

Malerier Til Salg